Standard – Dans på Tværs blev produceret i 2000 på Anemoneteatret i København.
Stykket blev skrevet af Thomas Malling og musikken samt de musikalske gags blev udviklet af Thomas Sandberg og James Crabb.
Forestillingen blev en kæmpesucces og spillede siden premieren på Anemoneteatret over 100 turnéforestillinger over hele Danmark.
Standard – Dans på Tværs handler om det ambitiøse ægtepar Erland og Kirsten, der vil vinde Danmarksmesterskabet i standarddans. De er taget i træningslejr på en campingplads med deres underkuede ungarske pianist Mantovani og deres forvoksede søn Lille Carl, der hellere vil spille trommer end danse.
Instruktør og forfatter : Thomas Malling
Komponister : Thomas Sandberg & James Crabb.
Scenograf : Jane Wessely
Medvirkende : Thomas Sandberg, James Crabb, Albert Nielsen og Lisbet Lipschitz.
Plakatdesign : Lilian Brøgger
Pressen skrev :
HØJ STANDARD
“Der spilles og danses på tværs af normer og standarder i Anemone teatrets klare og underholdende opgør med med menneskelig og musikalsk konformitet.
Med en faldefærdig campingvogn som baggrund udstilles hykleri og anden menneskelig dårskab på underholdende gennemmusikalsk vi i Anemone teatrets afdansningsbal …. en slutscene, der spilles med troværdigheden i behold, og gør “StandarD” til en skøn og underholdende forestilling, som har dækning for ikke at have overgrænse på aldersgruppen. Med klar tale, markant holdning og original musikalitet er det børneteater af høj standard – også for voksne.” Randi K. Pedersen maj 2000 i Børneteateravisen
En på tuden til standarddansen
“Anemone teatrets familieforestilling Standard byder på god musikalsk underholdning og meget at grine af…..når Thomas Sandberg folder sig ud, bliver han alles yndling…Historien er underholdende, fin i sine kontraster, hvor Thomas Sandberg er meget charmerende, rasende dygtig på alt, hvad man kan slå rytme på, og får sødt med- og modspil af James Crabb, som Mantovani med akkordeon og rytmeboks. Som danseparret kaster Albert Nielsen og LisbetLipschitz sig med dødsforagt ud i en ren parodi-komedie, de overspiller på livet løs, og slipper glimrende fra det. Men det bedste er og bliver musikken. Alt kan man spille på – glas, kinder, maver, tallerkener, til sidst forvandles to stakitter til xylofoner, og en klapstol til en lille tromme, mens røde pølser danser cha-cha-cha i vindueskarmen. Her fejler opfindsomheden bestemt ikke noget. Alt det kan børn – fra seks og op til 10 år – og deres medbragte voksne nyde i fulde drag. God musikalsk underholdning, noget at grine af, og en masse at snakke om bagefter”
Henrik Lyding 28.feb.2000 i JP København
Slinger i familievalsen
” Anemone teatret har sendt den kriseramte familie på campingtur med danseorkester og håb i sigte.
At Anemone teatret i en periode har været truet på pengepungen er tilsyneladende ikke gået ud over det gode humør. Faktisk er teatrets nye forestilling “StandarD-dans på tværs” lidt af en overskudsforetagende, hvad angår fest, fjol og slagtøjsekvilibrisme. Kernefamilien kan vel være i klemme mellem voksenambitioner og børns basale opmærksomhedskrav, men intet er så graverende galt, at det ikke kan danses og spilles væk. Det er jo i sig selv en opmuntrende pointe.
….. Der er virkelig standarddans på kryds og tværs når Albert Nielsens Dario svinger konen (Lisbet Lipschitz) kækt. Hun i dårende dejlig skrud, han med kniks i nakken og løstsiddende toupé – strictly ballroom! Anemone teatret har allieret sig med musikerne Thomas Sandberg og James Crabb, der her spiller Lille-Carl og den ungarnske husmusiker Mantovani. De to outsidere rotter sig sammen om de mest fantasifulde slagtøjsnumre for badedyr og svømmefødder, en ungarnsk rapsodi med paprika og dansende røde pølser. Det er pjanket og påhitsomt og en lille smule rodet. For midt i cha-cha-cha og pølsesnak gemmer sig også et højspændt drama om at miste og finde sine kære. Den slags er jo opbyggeligt og sundt for barnesjælen, men Thoma Mallings tekst og instruktion lever absolut højest på humøret og de skøre indfald”.
Lise Garsdal 4.marts.2000 i Politiken
Pink Parodi
” Selv Barbie kan godt gåhjem og lægge sig i Anemone teatrets nye forestilling om standarddanspokalen.
….. Thomas Malling står både bag tekst og instruktion til forestillingen, der er blevet til en yderst fifig parodi på den kunstige danseverden; selv tilskuertøserne med de allermest avancerede håropsætninger fniser højlydt….
Historien løfter sig netop fordi drengen Lille Carl spilles så heftigt og kært af Thomas Sandberg. Sammen med musikeren James Crabb, der spiller forældrenes forstående, såkaldt bulgarske pianist, får han salen til at rock-hip-hoppe med. Alligevel er forestillingens største fortjeneste, at den skiller den enorme kløft, der er mellem børn og forældre, når det gælder musiksmag…….Sjældent er standarddans set så hed som her”.
Anne Middelboe Christensen, Information.
Lad pølserne danse
” Pølserne danser i sideruden på en ramponeret campingvogn til en czádás i det helt store harmonikaudtræk og snart dunker vinterstøvler og sutsko i hele teatret med på musikkens puls, som går durk i kroppen. Man kan ikke lade være.
Og det tror pokker. Den ungarske hamonikaspiller er i virkeligheden skotte og en uforlignelig musiker på verdensscenen med navnet James Crabb.
Og den -mildt sagt – forvoksede Lille-Carl på et par meters penge spilles af Thomas Sandberg, forrygende slagtøjsspiller og komiker i én og samme lattermilde person. De kan få pølser til at danse – og klokkeren naivitet og musikkraft til at lette med kurs mod højere enhed.
Stakit bliver til xylofon – og sådan er det hele vejen igennem, og ikke et øje er tørt, da de giver den på svømmefødder, snorkel og maske. De spiller på det hele – STOMP hedder den slags i dag. De slår også løs på livet, så det bliver teater og rent ud luksus, at fem-årige kan komme så tæt på originale personligheders smittende energi.”
Lotte Bichel, 14.marts 2000 i Berlingske Tidende
