Siva Skriget

Sivaskriget (2008)

DR Fiktion genindspillede i 2008 den klassiske radiogyser Siva Skriget, som alle der lyttede til Danmarks Radio i 1956 husker. Det var nemlig dengang Radio Teatret samlede hele familien Danmark og lagde gaderne øde.

Siva Skriget er skrevet af Else Faber under synonymet Cecil Burton. Else Faber gav i 1956 radiolytterne gåsehud og søvnløse nætter med det mystiske skrig, der var en del af radiogyseren Siva Skriget, og for mange ældre danskere er Siva Skriget en klassiker på linje med med Matador og Huset på Christianshavn.

Handlingen er, at General Trollope bliver fundet død i subway’en i London. Og mystikken breder sig, da det viser sig at være et mord begået med slangegift. Flere mænd bliver myrdet. Alle har de forbindelse med hinanden. Alle har de været udstationeret som soldater i Indien. Men hvad er det ellers der binder disse mennesker sammen? Hvorfor bliver de myrdet? Og hvor kommer det uhyggelige siva skrig fra ?
Heldigvis tager Major McDuff affære. Hans mordefterforskning involverer både en nysgerrig kvindelig journalist, en dekadent skuespillerinde, en flabet taxachauffør og naturligvis en talentløs politiinspektør.

Medvirkende: Søren Spanning, Peter Gantzler, Trine Pallesen, Nikolaj Kopernikus og Lars Ranthe m.fl.
Forfatter: Cecil Burton alias Else Faber.
Bearbejdelse: Anders Lundorph.
Instruktion: Thomas Bjerregaard Nielsen.
Komponist: Thomas Sandberg.
Teknik: Solveig Berger.

Huller

Huller (2006)
Huller (2006)

Huller er et stykke nyskrevet radiodramatik til DR-RadioDRAMA.Stykket havde premiere 17. september 2006.
Instruktør : Anders Lundorph
Komponist : Thomas Sandberg
Medvirkende : Casper Phillipson, Dejan Cukic, Lene Maria Christensen, Søren Malling, Morten Christensen, Signe Egholm Olsen, Hanne Ribens, Martin Geertz, TomJensen, Helge Scheuer, Nis Bank-Mikkelsen, Anders Lundorph, Jens Boutrup.
Teknik : Solveig Berger

Handling :
Mirko er blevet forladt af sin kæreste i Danmark, og nu tager han til det Serbien, hvor han er født. Han skal åbne en legeplads i Beograd for sit firma Kinder Egg, men han er nok først og fremmest taget af sted for at søge en identitet her i sin fars gamle land. Et land, der engang var en del af et større Jugoslavien, men som nu er et sted, hvor gamle mennesker ikke længere kan finde rundt, og hvor alt er til salg. Og hvor den autoritære og uigennemskuelige struktur stadig findes – uforandret.
I sin søgen efter en eller anden slags holdepunkt vil Marko finde sin døende far og den bror, som han aldrig har mødt.
I første omgang kommer han dog ikke længere end til grænsen. Her arresteres han af uklare årsager, men det bringer ham til gengæld i selskab med en street-wise pusher, der viser sig at have tætte forbindelser til Mirkos bror. Broren er en mand, der ikke bare ligner Mirko af udseende, men hvis dæmoner også har en slående lighed med Mirkos.
Og han har en kæreste, der måske kan fortrænge mindet om den kæreste, hvis svigt stadig river og flår i Mirko. Mirko har fået en ny chance for en eksistens på kanten af alt – men med fuldt blus på livslysten.