Tjener for 10 Herrer

Tjener for 10 herrer (2009)
Tjener for 10 herrer (2009)

Tjener for 10 Herrer – en musikalsk komisk mosaik med Dansk Rakkerpak.

Tjener for 10 herrer er den ultimative herre/tjener forestilling – en kalejdoskopisk cocktail af komiske, paradoksale, tragiske, hovedrystende, rørende, romantiske, latterlige, absurde, tankevækkende og poetiske situationer, der hudfletter herre/tjener relationen og dens mekanismer og hemmeligheder på alle planer og gennem alle tider. Tjener for 10 herrer trækker store veksler på stumfilmens gamle mestre, men formår også at ta’ pulsen på tidens trends og tendenser på arbejdspladsen, i parforholdet, mellem børn og forældre, blandt turister, i trosspørgsmålet, på golfbanen, i restauranten, på caféen samt i krig og kærlighed.
Tjener for 10 herrer havde premiere i foråret 2009.

Ide & koncept: Grønne & Kløft
Instruktør: Torkild Lindebjerg
Komponist: Thomas Sandberg
Scenografi og lysdesign: Christian Q. Clausen
Kostumier: Malene Bjelke
Koreografi: Ann Crosset
Skuespillere: Dorte Sachmann Møller, Niels Grønne og Niels Peter Kløft.