Og hvis nogen mener at slagtøj er kedeligt, beviste Thomas Sandberg, at det passer i hvertfald ikke. For i sit tre kvarter lange show sørgede han ikke blot for rytmer af alle slags og på de mest uventede “instrumenter”. Han leverede også komik, slapstick og masser af humor, så publikum klukkede af latter…. Horsens Folkeblad
Nytårskoncerten på Værket i lørdags var ikke kun underholdning i høj klasse, men også en særlig musikoplevelse….
Det helt specielle ved koncerten var den eminente slagtøjssolist, multikunstneren Thomas Sandberg.
Han optrådte som en form for musikalsk stand-op komiker, som tilføjede musikken en helt ny dimension eller skabte noget fuldstændig originalt…..
Thomas Sandberg er en sprudlende improvisator. Hans komiske begavelse hviler på hans store musikalitet. Han fornemmer momentet, den præcise udtryksfulde forskel mellem tavshed og lyd. Han er fuldstændig naturlig i sin optræden….
Monica Papazu, Randers Amtsavis .
De er lutter åbenstående munde , når Thomas Sandberg giver sig til at brillere med legetøj, stemme og slagtøj som remedier i en improvisation, der slår alt, hvad børnene i salen før har hørt af human beatbox og lignende fænomener…
Gummidyrene får et ekstra klem af Thomas Sandberg og det er sikkert ham, ungerne husker, når de skubbende og masende har forladt operaens blå plys… Thomas Michelsen, Politiken
Thomas kan få alt til at swinge – giv ham et fodgængertorv, et plastsæde, giv ham hvad som helst!
Han er legebarnet uden grænser, der spiller på det essentielle pulsslag. ,Berlingske Tidende
Sandberg er vores sjoveste slagtøjsspiller…. Kunst i grænselandet mellem stand up, improvisation, ny kompositionsmusik og teater..Sat ned på en stol mellem to mikrofoner udvidede percussionisten vores rammer for forståelse af, hvad der er musik, hvad der er slagtøjsspil, og hvad der bare er elementært morsomt….
Thomas Michelsen, Politiken