Anmeldelse: Århus Stifttidende

Thomas Sandberg er også en stor formidler af rytmisk musik til børn. Det beviste han i Aarhus søndag.

Af Andreo Michaelo Mielczarek

Søndag formiddag rullede barnevognene over Bispetorv og ind i det nye jazztelt, hvor der i anledning af byens jazzuge afholdes BørneneJazzFestival. Sammen med deres forældre og deres lidt større søskende sad de parat kl. 11, da en sjov mand pludselig begyndte at tromme løs på borde og stole bagerst i salen. Med vidtåbne øjne og ører fulgte de med i, hvordan han bevægede sig frem i teltet for endelig at sætte sig på scenen. Men kun for en stund. For så begyndte, manden, som også går under navnet musiklivets overklovn, for alvor at lave løjer til højlydte grin fra de mange børn.

Dyt, båt, tik-tak, kapow og wrooom lød det ofte fra scenen, efter at den nysgerrige multikunstner havde bedt børnene om at låne ham nogle sjove ting, han kunne lave lyde med. En papirspose fra bageren, et popcorn-bæger (størrelse XL), en rød gummistøvle og sågar en rullet jazzplakat var nogle af remedierne. Alt kunne afgive en lyd. En halvspist banan blev forvandlet til en svensk-talende banan, og Sandberg selv blev for et kort øjeblik til en vrinskende hest.
En nysgerrig og overmusikalsk klovn

Udover at være en af landets fremmeste slagtøjsspillere, der ubesværet bevæger sig mellem forskellige genrer som ny kompositionsmusik og performance, er Thomas Sandberg også en stor formidler af rytmisk musik til børn. Igennem årene har han spillet et hav af skolekoncerter og lavet pædagogiske projekter for og med børn. I Aarhus gjaldt det showet Sandberg Explorer 2.0.

Sandberg ikke bare kender til alskens instrumenter men har også en smittende lyst til at vise os, hvordan de fungerer. Og vise os, hvad det er for lyde og genstande, som vi omgiver os med. Da han tog den ene mærkelige ting frem efter den anden eller bare spillede på tomme oliven- og te-dåser, fulgte børnene overrasket med. Sjovt var det, da to modige drenge talte i en mikrofon og fik samplet deres stemmer, som Sandberg så byggede en komposition ud af. Resultatet af de ting, som musikeren satte igang – med stor hjælp fra de små jazzfolk (det må man vel godt kalde dem) – var mere end en koncert. Lidt som at være i cirkus, hvor der altid lurer noget uventet rundt om hjørnet. Cirkus-referencen skal her forstås på den gode måde. I dette telt risikerede man ikke at få kastet noget i hovedet. Her var man i sikkerhed.

Undervejs i seancen kom man til at tænke på titlen på Jørgen Leths gode børnebog “Jeg leger, at jeg kan alting” (1991). Med legen i fokus inspirerende Sandberg os til at tænke over, hvordan der kan være musik i alt. Efter noget tid syntes børnene også selv, at gummistøvler – det er da nogle ting, der kan afgive en forfærdelig masse sjove lyde.

Sandberg er en elegant formidler af musik og improvisationskunst. Hans originale pædagogiske projekt fortjener stor anerkendelse. Det var ganske enkelt godt at befinde sig i det uhøjtidelige og sprudlende univers, som multikunstneren byggede op. Og jo jo… til slut blev alle tingene leveret tilbage. Efter 35 minutter forlod Sandberg scenen, og istedet blev et kæmpe lyserødt kagebord rullet ind til den næste koncert med Rosa fra Rouladegade. Sandberg-koncerten var den første af en række koncerter under BørneJazzFestivalen. Senere på ugen kan de helt unge jazz-elskere møde NullerNix og rappe løs med Al Agami & The Rap ReHab Ensemble.

Thomas Sandberg

*****

Jazzteltet på Bispetorv søndag formiddag.

SE Anmeldelsen på AOA