New Value

New Value Performance
New Value Performance

“Endelig kommer kunsten staten til hjælp i de store etiske spørgsmål. Tiden er kommet til NV® New Value eller bare Ny Værdi : Danmarks nye og tidsvarende religion – Det etiske holdepunkt for fremtidens mennesker og samfund……
Humoristisk grænseteater, der folder sig ud i rablende satire.
En overrumplende cocktail af dans, tale, musik og video samt øjeblikke af sand lykke.”
Det gale hold bag publikums- og anmeldersuccesen Børsen Roadshow slog igen i november 2006. !
Det gik ikke stille af, da musikperformeren Thomas Sandberg, koreograferne og danserne Ann Crossett, Thomas Eisenhardt, Erik Pold, videokunstneren Helle Lyshøj samt arkitekten / scenografen Rebecca Arthy rettede deres skæve blik mod værdidebatten – og på ægteskabet mellem kunst, religion og politik.”
Anne Middelboe, Information

New Value® havde premiere i Pakhus 11, København den 26. oktober 2006 og spillede 15 gange her inden den blev sendt på turné til 12 byer i Danmark.
Pressen skrev :
“Forførelsens kunst. New Value er begavet, sjov og tiltrængt satire. Vidunderlig er den gennemmusikalske Thomas Sandberg”, Berlingske Tidende
“Forestillingens største force er dens sjove og ørehængende musikoplevelser “, Byen Kalder
“Satiren er federe end fed hos performerne fra forrige sæsons legendariske Børsen Roadshow. Thomas Sandbergs fabelagtige stemme.”, Information
“En underholdende fusion af newage hørm og glatnakke coaching”, Politiken.

Twist

TWIST (2005)
TWIST (2005)

TWIST tager udgangspunkt i livets alvorlige øjeblikke, hvor alting kan ændres på et splitsekund.
En aften på et diskotek får fire unge mennesker volden tæt ind på livet. Jalousien, vreden og kærligheden bringes i kog, og det hele kammer over – de uskyldige bliver skyldige. De fires forskellige oplevelser af virkeligheden er det kunstneriske omdrejningspunkt i Twist. Læs om handlingen, musikken og koreografien HER
TWIST havde premiere i juni 2005 og har siden turneret intensivt i Danmark samt gæstespillet på Takkelloftet i Operaen på Holmen.

Komponist : Thomas Sandberg
Instruktør : Jacques Matthiessen
Koreograf : Sofie Christiansen
Scenograf : Pia Maansen
Lysdesign : Jacob Langaa Sennek
Grafisk design : Clara Zangenberg
Medvirkende : Anja Jørgensen (Layla), Louise Seloy(Caya),Martin P. Jensen(Morten) & Nick Johnsen(Nic).
Producent : Uppercut Danseteater.

Om musikken til TWIST :
Musikken til TWIST er komponeret i en stil og i et tonesprog, som kendes fra diskoteker og klubber. Den er bygget op af 5 grundtemaer, hvor det overordnede tema udgøres af Ouverturen. Dette tema knytter sig til realplanet og er et slag refleksionens tema, idet det forholder sig til hvad der sker inde i de fire unges hoveder efter forbrydelsen er sket.
Derudover har hver af de fire dansere deres egen temamusik, som afspejler deres karakters træk. Hver gang historien fortælles genem en af de fire personers øjne, er det til det pågældende ledemotiv.
Alle temaerne moduleres og udvikles stemnings- og pulsmæssigt, som stykket skrider frem.
Thomas Sandberg, Komponist 
Om det dramatiske plot i TWIST :
I min hverdag oplever jeg ofte, at mennesker kan have meget divergerende oplevelser af en hændelse. Det gælder i mit arbejde, i trafikken eller med mine børn og deres venner. Derfra er ideen til TWIST opstået. At sandheden opleves ud fra de øjne og ører der ser og hører. At skabe en danseforestilling, som kunne være ennøjenåbner i forhold til det dilemma, at en objektiv sandhed af en menneskelig hændelse ikke findes, især hvis man spørger de implicerede.
Jacques Mathiessen, Dramaturg & Instruktør
Om koreografien i Twist :
Twist har store stilspring i bevægelsernes udtryk, og fremfor at vise en bestemt stilart, viser blandingen af dansernes og min forskellige baggrund, dansens kraft som udtryksform.
Forestillingen har elementer, som vi kender fra fest og diskotek. at blande hverdagens dans med dansernes forskellige stilarter, belyser de subjektive vinkler på nattens hændelser.
Sofie Christiansen, Koreograf