Her kan du høre lidt af al den musik jeg har komponeret til teater og radio. Du kan høre endnu mere under de enkelte forestillinger eller gå til musiksiden, hvor meget af min "koncertmusik" findes.

Lidt om kompositionsprocessen :

" Når jeg komponerer henter jeg inspiration mange steder fra og på mange forskellige måder.
Er det til en teaterforestilling, et radiospil eller en film vil jeg gerne sætte mig ind i den dramatiske ide så tidligt som muligt for herefter at kaste mig ned i mit studie og eksperimentere og lege ved klaveret, slagtøjet, guitaren eller computeren.
At lave musik til dramatik er for mig en fordomsfri leg med stilarter og former, da associationskraften i musik og lyd er uhyggelig stærk og kan, anvendt rigtigt, skabe et effektivt komplementært lag til det dramatiske udtryk.

Jeg anvender mange forskellige medier og softwaretyper, når jeg komponerer til teater, film, radio eller computerspil og jeg synes, at det er vigtigt at skifte ofte, alt efter opgavens karakter, da hver brugerflade kan noget forskelligt og inspirerer på sin helt egen måde.
I mit computerstudie (PowerMac G5 2.5 Ghz) anvender jeg bl.a.: Cycling '74: Max/MSP/Jitter, Mode, Pluggo, Hipno, Apple: Logic Pro, Soundtrack, Garageband, Final Cut Pro, Motion, Ableton: Live, Arturia : Vintage Synth Plugins, Propellerheads: Reason, Recycle, Csound, Ircam: Audiosculpt, Diphone, Native Instruments: Komplete Bundle + KORE, Korg: Digital & Legacy Collection, TC Electronics: Powercore, Celemony: Melodyne, Makemusic: Finale 2006 ".

Send mig endelig en mail, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.