Programmering af software og andre applikationer, som jeg bruger i studiet, på nettet eller på scenen er en essentiel del af mit kreative virke.
Således har jeg blandt andet programmeret denne hjemmeside i HTML, CSS og Javascript samt skabt de små Flash audio og video players, der er på en del af siderne.
Til min skolekoncertside har jeg programmeret disse to Flash apps - et puslespil og et slagtøjsinstrument. Prøv dem her:
Til min nyeste forestilling INTER_FACE valgte jeg at udvikle den software, der skulle være mainframe selv, da der ikke fandtes noget på markedet, der kunne løse de behov jeg havde - nemlig at optage lyd og video i sync og loope eller manipulere de enkelte optagelser "on the fly". Målet var, at jeg skulle kunne spille, synge og agere med mig selv i mange lag live og spille sammen med computeren som en organisk enhed. Tanken var desuden at jeg på "dogmeagtig" vis kun skulle bruge det indbyggede webkamera fra min laptop samt en simpel mikrofon til at optage lyden.
Derudover ville jeg gerne udforske billed- & grafikmanipulationer og samspillet med disse live. Al lyd- og biledmateriale blev optaget live, ved hver fremførelse. Intet var optaget på forhånd.
Endelig havde jeg en idé om at integrere andre interfaces til at kontrollere softwaren. En dansemåtte der oprindelig var udviklet til Playstation samt en iPhone blev således også anvendt i forestillingen.
Det tog mig ca. et år at skabe denne software, som jeg naturligvis hele tiden optimerer og udvikler.
Se nogle screen dumps af softwaren til INTER_FACE HER
I øjeblikket arbejder jeg på at udvikle software til min nye soloforestilling LOOP i MaxMSP samt i det javabaserede miljø Processing.
På denne side vil jeg løbende opdatere med softwarenyheder og på sigt også uploade små patches og applikationer som kan hentes til fri afbenyttelse.
Thomas, juni 2010.