Sandberg Explorer

Sandberg Explorer - en musikalske opdagelsesrejse....
Sandberg Explorer – en musikalske opdagelsesrejse….

Sandberg Explorer startede som en koncertrække i efteråret 2004 på Den Anden Opera i København.
Koncerterne havde hver et tema, der blev udforsket i et musikalsk, performativt og nysgerrigt univers.
Fælles for alle koncerterne var, at alt i princippet var tilladt og at gængse former og vaner skulle undgåes.
Der blev både spillet på “rigtige” instrumenter, men også på fundne objekter, skrammel samt hvad der lige var i rummet. Computer, samplere, loopmaskiner og effektmaskiner indgik også i værkerne ligesom lyssætning og scenografiske elementer.
Endelig blev der lagt stor vægt på den fysisk performative fremførelse af musikken og integration af dramatik og komik i musikken.

Sandberg Explorer udbygges og udvikles konstant.

Sandberg Explorer  bliver opført hyppigt i mange forskellige sammenhænge samt både i Danmark og udlandet.

Sandberg Explorer modtog lørdag den 5. November en Danish Music Award som Årets Børnejazznavn for sit solokoncertformat Sandberg Explorer.

Danish Music Award Juryens motivation for valget af Thomas Sandberg var:

”Musikeren, skuespilleren og improvisationsfænomenet Thomas Sandberg formår med stor overbevisning at formidle det kreative og skabende i jazzgenren. 
Med udgangspunkt i improvisationen leverer Sandberg et hæsblæsende og medrivende show med både improviserede rytmeserier, koordinationsspil med hænder og fødder.
En unik og dragende oplevelse for både børn og voksne.”

Sandberg Explorer blev spillet ca. 250 gange i 2010 for børn og voksne i alle aldre i bl.a. Danmark, Norge, Sverige og Tyskland – og den topper også klart KODA’s liste over mest spillede danske koncerter i udlandet med 187 shows.

Sandberg Explorer er i konstant udvikling og efterspørgslen er stor. Således drager Thomas snart afsted til Nordland i Norge på en 14 dages turné, hvor norske skolebørn på fastland og øer vil møde Thomas’ sprudlende kreative univers.