Arme og Ben – og noget ind imellem

Arme og ben (2007)
Arme og ben (2007)

Arme og Ben – og noget ind i mellem er en ny danseforestilling for alle aldre. Den er udviklet af Thomas Sandberg samt de to dansere Ole Birger Hansen og Thomas Eisenhardt i samarbejde med scenografen Maja Ravn og instruktøren Catherine Poher.

Arme og ben – og noget ind imellem sætter kroppen og ikke mindst kropsligheden i fokus. Thomas Sandbergs musikalske komposition består udelukkende af hans egen stemme indspillet i mange lag.
Arme og ben – og noget ind imellem har turneret intenst i DK og udland siden premieren i 2007.

Pressen har skrevet :
” Et stærkt fundament for »Arme og Ben – og noget ind imellem« er Thomas Sandbergs varierede rytmiske vokalmusik, der tilfører et ekstra lag af kropslighed til forestillingen.. “Vibeke Wern, Berlingske Tidende

” Forestillingen understøttes ellers af nynnende sangstemmer, som synger uden ord, men med skiftende etnografiske stemninger. Meget stemningsfuldt komponeret af Thomas Sandberg. “, Susanne Trudsø, Byen Kalder

’Ungerne reagerer først og fremmest spontant på disse vilde kroppe … De skraldgriner. Sådan bare fordi … Og her bliver den al det, som skuespil ikke kan: Den viser kroppen i sin egen fysiske væren. Uden tilsæ;tningsstof af noget som helst andet …’ , Information

’Det ordløse og originale fortsætter med Roskilde-egnsteatret Åben Dans og deres ’Arme og ben… . Finurligheder er der masser af i den overrumplende opfindsomme koreografi, sammen med gakkede gangarter og små magtkampe danserne imellem.’, Jyllandsposten

’Åben Dans hæver niveauet for danseforestillinger for børn og unge med ’Arme og Ben’ – begavet insisteren på abstrakt scenekunst.’, Børneteateravisen